Om Haslev MTB

Klubben blev startet af en gruppe fædre der elskede at cykle i og omkring Haslev. Fokus var kondi og mandehygge, dog var der ofte børn med på turene. I 2015 blev det først en “rigtig” forening, sådan helt officielt med siddende bestyrelse og vedtægter. Der skete en masse og lagt mange timer i foreningen. Det var også der Haslev Tagrens kom i spil og der blev bygget en masse spor, i deres lille skovområde. Desværre stod skoven til fældning og i 2019 var det tid. Under arbejdet blev store dele af sporet ødelagt og der er lagt rigtig mange timer efterfølgende, for at få noget brugbart igen. Efterfølgende kan vi konstatere at, flere af de træer der ikke blev fældet vælter. Der var mange ønsker fra start om en professionelt bygget bane i Haslev. Det endte heldigvis godt, efter en lang og hård kamp med kommunen. 2021 blev banen “færdig” bygget. Desværre ikke helt så godt, som vi havde håbet på. Vi har selv stået for at lave banen færdig og lave dræn korrekt. Så man kan kører der ude efter nogle våde regnvejrs dage. Der vil løbende blive bygget videre og vedligeholdt.